søndag den 6. november 2011

Retro stof til salg....

Denne retro stofpakke sælges for 135,00 incl forsendelse. Stykkerne er ca 52 x 67 cm.

   Ved interesse sendes en mail til   elisa.with.nielsen@gmail.com


Bøger sælges til den kreative...

Har disse to bøger til salg. Familiesysler året rundt er helt ny, og sælges for 45,00 + porto.

Den anden bog er brugt og sælges for 50,00 + porto.

Ved interesse sendes en mail til elisa.with.nielsen@gmail.com



lørdag den 22. oktober 2011

Børnefødselsdag....

I dag er dagen hvor Julie skal holde sin 7 års fødselsdag for klassen.
Desværre har en del meldt afbud pga efterårsferien, men sådan er det jo, det passede bedst i denne weekend.

Igår aftes blev der lavet slikposer, pustet balloner op, og andet forberedelse.

Julie vågnede allerede kl. 06 i morges fordi hun glæder sig sådan, dejligt at se hende glæde sig sådan , som kun et barn kan glæde sig:).

Om knap 5 timer går det lås her på matriklen, så naboer og andet godtfolk, kan godt forberede sig på, at holde på hat og briller :).


onsdag den 19. oktober 2011

Sælges .....

Så flotte portræt Smølfe-pusslespil sælges, da min datter er blevet for stor til smølfer, desværre.

Det består af 12 smølfe-portrætter. Det er faktisk 2 sæt pusslespil, men har desværre kun en æske tilbage.

Jeg selv ville have klisteret hver enkelt på et eller andet lavet hul i dem , og hængt alle 12 op på Julies værelse, men nej sådan skal det ikke være.

Derfor sælges det samlet for 85 kr + porto.

Hvis nogen er interesseret, så skriv en mail til : elisa.with.nielsen@gmail.com.




søndag den 16. oktober 2011

Lovefilm - Buzzador.....

Jeg er Buzzador, og hvad er så det : Jo det er kort og godt, at man får nogle produkter tilsendt, som man
så skal anmelde. Og man får skam lov til at beholde produkterne :)

Man kan indsamle bedømmelserne på forskellig vis. B.la samle nogle kollegaer til en hyggelig dag,
hvor produkterne bliver testet, naboer og meget andet. Det er vigtigt at fortælle man er Buzzador, og hvad det indebærer.

Når produkterne er testet skal der indsendes rapport, og det er ganske simpelt, det er der ingen ben i.

Sidste gang, testede jeg vanish produkter, og denne gang skal jeg teste Lovefilm.
De udlejer dvd og alverdens spil, for et fast beløb om måneden. De har et hav af titler på film,
der vil være rare at gense.

Julie mente bestemt hun stod først i rækken, så der er blevet bestilt Barbie film er der - 3 styks :).


onsdag den 12. oktober 2011

Børnefødselsdag....

Julie skal i dag dele invitationer ud til første børne fødselsdag. Er det nødvendigt, at skrive, at hun glæder sig helt vildt :)

Hvorfor er det så liiiiiiiige at moderen vælger at lave en lidt tidskrævende invitation :), istedet for som de andre , at dele et stykket printet papir ud .Invitationerne er rullet, båndet snor om, og klippet hjerte til hver, hvor deres navn står.
      Jeg bandede mig selv langt væk i morges, da jeg var nødt til at stå op kl. 5 for at lave dem færdige :)


Inde i invitationen, har Julie selv tegnet flotte blomster og flag,:)


mandag den 10. oktober 2011

Origami traner...

Har købt originalt størrelse origami papir til trane folding, 5x5 cm.

Det er godt nok bitte, og tranerne ja de bliver meget, meget små vil tro de bliver knap 1x1 cm.

Her på billedet er foldet en stor trane i 15x15 cm.

Vil lige hilse og sige, at folde de små, kræver man har tungen lige i munden, og tålmodigheds barometeret står på full :).


søndag den 9. oktober 2011

Til salg...

Dette skønne Katvig baby sengetøj sælges. Hovedpudebetræk og dynebetræk. Billede er lidt uskarp, da det er taget på min mobil. Farverne er lidt mere klare.

Sælges for 135,00 kr incl porto.

Skriv en mail til elisa.with.nielsen@gmail.com ved interesse.


lørdag den 8. oktober 2011

Hvorfor er det så lige.......

At jeg de sidste 14 dage hver nat vågner ml. kl. 03-04 . Jeg har prøvet, at gå sent i seng, og at gå tidligt i seng, men lige lidt hjælper det. Problemet ligger i at jeg ikke kan falde i søvn igen.

Jeg vender og drejer mig en times tid, hvorefter jeg så står op, så kan jeg jo lige så godt lave lidt :).

Måske har jeg i forbindelse med den her kære overgangsalder,  ikke længere brug for 8-10 timers søvn,
som jeg havde tidligere,l men kan nøjes med 5-6 timers søvn.

Jeg går egentlig ikke og er træt på jobbet, men når jeg så kommer hjem, falder hammeren.
Derfor har der været meget stille her på bloggen, den sidste uges tid.

Hvor mange timer sover I om natten ???


mandag den 3. oktober 2011

Vinderen af bolle konkurrencen....

Ja, jeg er jo ikke meget for at indrømme, at vinderen af de bedste boller, blev MIN MAND. Kan næsten ikke tro, det er gået ærligt til :)

Vores venner havde en fin præmie med i form af et græskarhoved, med store fyrfadslys til.

På billedet er der lys i hovedet, men det kan desværre ikke ses så godt.




lørdag den 1. oktober 2011

Bolle konkurrence

Min mand og jeg holder bolle konkurrence i morgen. Uhm, det lød vist ikke helt stuerent :) Men det er det.

Den simple grund og forklaring er, at min mand og jeg ikke kan, blive enige om, hvis boller der smager bedst. Han holder på sine, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det er mine :)

Så i morgen kommer et par venner, der skal være de hårde men retfærdige dommere, de har endda sagt at der er en præmie til vinderen :).

Imorgen formiddag går min mand og jeg i køkkenet, for hver især, at slå et slag i bolledejen :).


onsdag den 28. september 2011

Heldig igen igen...

Se lige hvor heldig jeg har været. Fandt disse 2 dejlige dynebetræk, og et pudebetræk, i genbrugsen.

   Dejligt med nyt stof. :).


søndag den 25. september 2011

Mini gavepose... DIY.

Er begyndt at lave disse små gaveposer til pengegaver, når Julie skal til fødselsdag.
Syntes faktisk de er sødere end æskerne.
Vil ser om jeg ikke får tid til at lave lidt flere til at have på lager.

Syntes Julie er til den ene fødselsdag efter den anden. På torsdag er det den 5. hun skal til efter hun startede i skole :).



Gaveposen er lavet efter denne DIY :

lørdag den 24. september 2011

Skønt.....

Skønt at der er gjort rent i hele lejligheden.
Skønt at hunden har fået et bad.
Skønt at vinduerne er blevet vasket udvendigt.
Skønt at Julie har haft en ny klassekammerat med hjemme.
Skønt at der er reste mad til i aften
Skønt at der nu er tid til at lave, lige det jeg har lyst til.
SKØNT AT SOLEN SKINNER, og at jeg til min trætte og udmattet krop, kan få suget noget d-vitamin til mig.

Kan I nu alle i blogland have en SKØN weekend :).


torsdag den 22. september 2011

Genbrugs guf...

Se lige hvor heldig jeg har været. Fundet 3 dejlige dynebetræk på en gang, i genbrugsen.
De er i rimelig god stand, alderens slid taget i betragtning.

Jeg er jo begyndt at samle på stof, men det tager sin tid, når det kun er retro stof, jeg samler på.
Så 3 styks på en gang er bare dejligt :).


onsdag den 21. september 2011

En ny slags gaveæske...

Det blev ikke lige til en gavepose, i denne omgang, men derimod endnu en æske.

Den er lidt anderledes, og låget er svære at samle i 1. forsøg. Jeg måtte lige lave en ommer et par gange :)
Derfor ser papiret på låget lidt slidt ud :)
Næste forsøg skal nok blive bedre :).


Har fulgt denne DIY :





tirsdag den 20. september 2011

Flere æsker....

Jeg har trods træthed, fået lavet lidt flere gaveæsker.

Næste projekt er små, små gaveposer. Vender tilbage og viser resultatet og evt. et link dertil, hvis det lykkedes :).


søndag den 18. september 2011

Udmattet som i udmattet....

Jeg har siden min lungebetændelse, slet ikke været på toppen. Jeg hoster stadig en del og er så
udmattet, at det absolut kun er SKAL opgaver der bliver lavet.
Arbejde, Julie ( madpakke, pakke skoletaske m.v. ), vaske tøj.
Alt andet er der ikke energi til. Derfor bliver der i øjeblikket heller ikke blogget så meget, som jeg gerne vil.

Ved ikke hvad der skal til for at blive ladet op med energi.
Har I nogle gode råd ? Så skriv endelig :).


torsdag den 15. september 2011

Nogen der kan hjælpe ??????????

Jeg har fået købt en sætterkasse på genbrug.
Det er meningen, den skal hænge på Julies værelse. det er jo så populært med disse malede kasser,
Men nu er jeg lidt i tvivl ang. fremgangsmåden

Spraymaler I og derefter tapesere de små rum, og derefter en gang spraylak ???

Og hvordan søren får i målt de små rum præcist ??????

Håber nogen af jer vil dele lidt tips med mig :)


tirsdag den 13. september 2011

Jubiiiiiiii..

Heldige mig, jeg blev en af de heldige vindere af den fantastiske give-away hos hende her.


mandag den 12. september 2011

Endnu nogle lækre loppefund..

Var så heldig at finde et lækkert dynebetræk og et pudebetræk, til stofsamlingen.

Ved endnu ikke hvad det skal bruges til, det skulle bare med hjem... <:).


søndag den 11. september 2011

Foldet æske.....

Julie skal til den 3. fødselsdag inden for en uge, og jeg syntes ikke jeg havde lyst til, at folde
flere kuverter, så denne gang blev det til en foldet æske til pengene, efter denne opskrift:




lørdag den 10. september 2011

Sidste nye loppefund....

Fandt disse søde hjerteformede skåle og æggebæger i genbrugsen i går.
Skålene bliver i aften afprøvet til vores ugentlige lørdagsguf :)


fredag den 9. september 2011

Derfor elsker jeg efteråret......

På en af mine gåture i dag, blev jeg lige mindet om hvorfor jeg elsker efteråret.
Efteråret indeholder så mange dejlige kontrastfyldte farver.
 Se lige dette dejlige røde blad, det er da smukt :).


onsdag den 7. september 2011

Foldede kuverter.....

Julie skal til børnefødselsdag både torsdag og fredag.

Begge drenge ønsker sig penge, så jeg har været i gang med at folde små kuverter,
hvor hun kan lave et kort, at putte i sammen med pengene.:).


mandag den 5. september 2011

En barnepiges timeløn????

På fredag skal vi have en samtale, med forhåbentlig, en kommende barnepige her hos os. Altså
en der kan træde til når vi bl.a skal til forældremøder, fester, og måske en tur i biffen.

Vi har jo ingen familie der kan træde til, efter vi er flyttet her til Nordjylland.

Vi har aldrig før haft en udefra kommende barnepige til Julie, så jeg er meget i tvivl om hvad timelønnen er.

Hun er over 18 år, så hvad vil I mene er en fair timeløn ???????.


søndag den 4. september 2011

Lækker give-away.....

Jeg deltager i en lækker give-away hos hende her, hvor gevinsten er en lækker væglampe.
 Jeg har længe ønsket mig en sådan, så nu krydser jeg bare mine fingre og håber heldet tilsmiler mig :)


Fund i genbrugsen....

Har virkelig fundet den fedeste lampe i genbrugsen, til den nette sum af 68 kr. Desværre uden originale skærme,men vil købe et par sorte glatte stof skærme til :) Der er vippe op-og-ned arme på lampen. Det kan være svært at se på det dårlige billede :)



fredag den 2. september 2011

Host, host og atter host...

Ja, så gik den forkølelse lige over og blev til en lungebetændelse. Det var ellers ikke aftalen.

Jeg hoster, hvæser og piber så de herhjemme har svært ved, at høre forskel på hundens legetøj og mig.

Er opstartet pencillinkur, så håber at det hurtigt hjælper, så jeg igen kan trække vejret lydfrit.

Kan I ude i blogland have en god weekend :).


torsdag den 1. september 2011

Vunden give-away....

Igår modtog jeg den skønneste give-away vundet af hende her. Give-awayen er fra Møllergården,

Jeg har i forvejen en del Green Gate, men ikke frokost-tallerkenerne så det var virkelig en kærkommen
præmie.




onsdag den 31. august 2011

Vild med flot emballage...

Jeg er vild med flot, anderledes, sjov og farverig emballage. Denne lille vådserviet får man med når der købes popcorn i Randers biograf. Kan ikke lige forklare hvad der er ved den, der gør den lidt speciel.
Kan ihvertfald ikke få mig selv til at åbne den og tørre finger i den :)

Er du også hook på emballage der er lidt specielle ??.




tirsdag den 30. august 2011

Stadig snottet...

Det bliver ved det snotteri. Er øm og tung i hele kroppen, hovedpine og diverse andre symptomer.
Men jeg har slet ikke tid til det pjat. Er jo startet i job i genbrugsbutikken i sidste uge, så en sygemelding er udelukket, så er helt færdig om aftenen, så der er ingen energi til det kreative, det må vente lidt :)




mandag den 29. august 2011

æblestrik...

Fik igår aftes lige strikket 3 æbler efter opskrift fra Kastaniestrik. Tror også jeg vil se om jeg lige
kan få strikket nogle i rødlige nuancer. de skal ligge og pynte nu hvor efteråret hastigt nærmer sig :).


lørdag den 27. august 2011

Forkølelse....

Æv for den da, en kæmpe forkølelse jeg er rendt ind i.

Hører jeg er klar igen til mandag, hvor det nye job jo kalder :)
Jeg er meget glad for at være på det nye job. Er med det samme bare faldet i hak, med det øvrige personale :).
Så jeg plejer mig selv i disse dage for at møde frisk på job, så denne weekend er det ikke blevet til så meget blogging.

Kan i fortsat have en god weekend derude i blogland :).




fredag den 26. august 2011

Før fødselsdagsgaver....

Fik i går før- fødselsdagsgaver af min datter og svigersøn, der er på besøg fra Sjælland i denne weekend.

En mumiskål, den første i min forhåbentlig kommende samling, jeg er helt vilde med dem :)

Og en lækker poncho, der nogle steder har kaninpels, den er noget af det blødeste. Er meget glad for mine gaver :).






onsdag den 24. august 2011

Bad efter gymnastik.......

Så er vi stødt på det første lille dilemma i skolen.
 Det er sådan at skolen altid har været vant til at pigerne og drengene går i bad sammen efter gymnastik.
Det er helt iorden for mig, men det er det IKKE for Julie. Julie har de sidste par måneder herhjemme været meget blufærdig når hun skulle i bad. Ingen og slet ikke far må komme til at gå der ud, når hun er i bad.

Julie spurgte igår, da jeg pakkede gymnatiktaske, om hvordan det var med badet, om de alle skulle bade sammen,? og det kunne jeg kun bekræfte, hvilket hun blev meget ked af.

I går aftes var vi så til det 1. forældremøde, hvor det blev taget op. Jeg bidrog med min oplevelse af Julies reaktion, kun et par andre forældre havde samme problem. Enden på det blev, at vi ser hvordan det går.

Julie var meget ked af det til morgen, og ville ikke i skole. Jeg snakkede med læren da vi kom i skole, og hun sagde hun også syntes de skulle bade hver for sig. Hun kunne ikke alene ændre det, havde inspektøren meddelt, det skulle op på lærer møde. For det var så en af skolens kulturer der skulle ændres....

Er spændt på at høre hvordan det er gået.

Men er det ikke vigtigt at respektere børns grænser, og blufærdighed ??

Hvordan er det på jeres børns skoler ????.


tirsdag den 23. august 2011

Genbrugsbutik....

Jeg har simpelthen fået arbejde 12 timer om ugen i en GENBRUGSBUTIK, ude i sorteringen.

Hvor heldig har man lov at være. Regner og håber nogle gode genbrugsfund :).


mandag den 22. august 2011

Kastaniestrik......

Jeg er vild med Kastaniestriks finurlighed. Jeg har de fleste af hendes opskrifter, her har jeg strikket hyacintløget.
Kunne godt være blevet bedre men det var det første af slagsen :)

Jeg har nu fundet opskriften af hendes fisk frem, så nu venter jeg bare på at der bliver tid, til lidt strikketid :)


søndag den 21. august 2011

Dovenskaben længe leve......

Denne weekend, har jeg lavet absolut ingenting, intet overhovedet. Fredag fik jeg weekendrengøringen overstået, og derefter har jeg været totalt ugidelig. Nærmest kun set TV, gået lidt ture ( små ) med barn og hund.

Jeg må så absolut have ladet op til en ny uge, med forældremøde, gæster m.v. :)

God søndag aften til alle :).


fredag den 19. august 2011

Symaskine valg.....

Nu må jeg altså snart få købt mig en symaskine. Jeg har aldrig haft en, men lånt min mormors af og til.
Det bliver jo lidt svært nu, efter vi er flyttet fra Fyn til Jylland :)

Jeg er ingen ørn til at sy, men det skal der laves om på skal der. Efter jeg har set så mange lækre syede ting der bliver lavet her i blogland, har jeg besluttet, at der må spares op til en symaskine.

Meeeeeeeeeen hvilken skal jeg vælge, den må ikke være alt for avanceret ????? ( måske knap af så ældre dato, som på billede : ))


onsdag den 17. august 2011

Første skoledag.........

Så blev Julies første skoledag overstået. Det var helt sikkert en succes. Så lige nu bliver der lavet "lektier", med stor iver, håber den vil fortsætte i lang tid fremover :).

Jeg havde ellers købt en flot hvid kjole frøkenen skulle have på,
men nej det ville hun selvfølgelig ikke, da hun først havde fået den på.

Godt vi var i god tid i morges, så der lige kunne diskuteres lidt, og hun kunne nå, at få sin vilje :)






tirsdag den 16. august 2011

Garnvalg ????????

Jeg er altid i tvivl om garnvalg, og hvad er mit ynglingsgarn?

Jeg syntes det er svært. Når jeg skal hækle/strikke noget i f.eks bomuld, skal jeg så vælge
HAVBLIK, MUSCAT SOFT eller noget helt tredje ???

Uld skal jeg så vælge KAUNI, eller andet ???

For ikke at snakke om, når der skal strikkes strømper, for er nemlig ikke helt så vild med det dersens forskellig farvet.

Hvad er jeres ynglingsgarn ????? Eller har I også svært ved at vælge ?????


mandag den 15. august 2011

D.I.Y hæklet pose.....



     Matrialer : Bomuldsgarn, hæklepind nr. 3 og evt. 2 perler.

Bund : Hækl 4 lm, luk dem til en ring med 1 km.
          

1. omg. : 12 fm med nedtag i ringen. Luk denne og de følgende omg. med 1 km i 1.fm på omg.
              Vigtigt, da det er km, der forskubber udtagningerne, så bunden bliver rund.

2. omg. : Tag 6 m ud jævnt fordelt ved at hækle 2 fm i hver 2. m = 18 fm.

3. omg. : Tag 6 m ud jævnt fordelt ved at hækle 2 fm i hver 3. m = 24 fm.

4. omg. : Tag 6 m ud jævnt fordelt ved at hækle 2 fm i hver 4. m = 30 fm.

fortsæt således indtil bunden, har den ønskede størrelse. jeg har hæklet tilogmed 13. omg.

Derefter hækles der bare rundt med fm UDEN udtagninger. Ca. 3 cm før ønsket størrelse hækles der en hulrække til bindesnoren således : 

Hækl 2 lm spring en maske over, 2 lm og spring 1 m over, omgangen rundt.
Næste omgang efter hulrækken springes 1 m over, hækl 2 fm, spring 1 m over, hækl 2 fm, osv.
derefter hækles endnu et par omg. fm.

jeg har valgt at slutte med en omg. : 3 lm, 1 km i den 1. af de 3 lm, spring 1 m over, hækl 1 km. Gentag omg rundt.

Bindesnor : en lang rk lm. for enderne har jeg sat 2 perler.

posen kan jo laves større eller mindre alt efter formål. Kan evt. bruges som gavepose, hvis den laves lidt større :)

søndag den 14. august 2011

Myggestik.....

Hvert år er min familie hårdt ramt af myggestik, til stor gene for dem.
Jeg derimod får ikke et eneste, det undre mig. Nogle siger at myggene foretrækker noget blod frem for andet,
men jeg vil dog mene, at myggene da lige skulle smage på mit, inden de bestemte sig.

Er det noget med den duft man udsender??????
Har i en forklaring????????? Bliver i angrebet ???????


fredag den 12. august 2011

Hæklet pose...

Så blev min hæklet pung færdig. Endda så jeg igår aftes kunne få den med til banko.
 Der kommer en D.I.Y, senere :)




torsdag den 11. august 2011

Venne-besøg....

Vi var i går eftermiddags ude ved nogle venner til en tår kaffe. De havde stadig to hundehvalpe tilbage fra deres kuld på 7. 14 uger gamle, og bedårende søde. Havde bestemt lyst til at købe en. Men vi har nok i vores lille Vaks :) .


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...